Hvis du har brug for et lån, og skal have trukket beslutningen mod et tilbud om samme, følger her nogle essentielle tips.

Bankerne elsker én ting: Sikkerhed. Næst efter sikkerhed fra låntageren, er der garanten, også kaldet kautionisten. Undgå så vidt muligt at inddrage garanter i din låntagning. Uanset hvor meget sikkerhed, du tilbyder, vil mange banker alligevel prøve at få dig til at komme med garanter. Gør det klart fra starten at det vil der ikke blive tale om.

Det næste, banken gerne vil se, er dokumentation for din økonomiske situation, med fokus på likviditet. Kommer der nogle penge ind i kassen? Det virker måske underligt at man skal have penge for at låne penge, men banken vil jo gerne være rimelig sikre på at få deres udlæg tilbage, medsamt de beregnede renter og etableringsomkostninger.

De oplysninger som banken vil kræve inkluderer (som minimum):

• Årsopgørelser fra Skat - og er du gift eller samlevende, vil de også se deres
• Familiens budget
• Minimum de seneste 3 lønsedler
• Kontooversigter fra alle bankforhold
• Årsopgørelser fra kreditforening og andre økonomiske forhold - pension o.a. - så de kan se, hvilke værdier du repræsenterer og hvilken sikkerhed du indeholder

Hvis du sørger for at have alle disse ting klar, så du kan levere dem indenfor ganske kort tid, efter du er blevet bedt om dem, viser du dig ansvarlig og velforberedt.

Du skal også vise økonomisk forståelse. Hvis dit budget ikke indeholder tilstrækkelig likviditet, når lånet er indregnet, har du et forklaringsproblem. Bankens fokus er hele tiden på tilbagebetaling, ikke dine behov.

Du bør også se dig grundigt omkring på bankmarkedet. Er du faktisk hos den rette bank, i forhold til din egen profil, de produkter og de priser, de tilbyder? Bankmarkedet er netop et marked. Du er kunden, der køber pengeprodukter. Prisen for købet er de renter og omkostninger, banken beregner sig.

Et lån er et pengeprodukt fra pengemarkedet. Alt for mange har stadig den forestilling at et lån er noget med kasketten i hånden og en underdanig tone. Gør dig klog på bankmarkedet, og henvend dig helst mindst tre steder i det samme ærinde. Jo mere du prøver at sælge ideen, desto mere selvsikker bliver du, og desto mere overbevisende bliver du.

Erfarne sælgere sælger også mere end de grønne. Husk på at når banker investerer på pengemarkederne, er de ofte risikovillige. Men når de investerer i kunderne - et lån er en investering i dig som kunde - er de ofte lige det modsatte. Det er nemmere og sikrere at sige nej end at sige ja - du skal derfor give dem flere grunde til det sidste end det første. Det er ganske umuligt at lave en komplet køreplan, der helt sikkert garanterer at enhver bank naturligvis vil sige ja til en låneansøgning.

Men det er med garanti sikkert at hvis man ikke følger de ovenstående anvisninger, så vil der blive sagt nej.