Internettet, siger du så. Internettet er en fantastisk ting, der giver os adgang til snart sagt alting fra alle steder. Selvfølgelig skal mange ting tages med et - og somme tider flere - gran salt, men sådan er det jo også i den virkelige virkelighed, ikke kun i den virtuelle.

Men når man laver en søgning på 'tjen penge på internettet', kunne man godt fristes til at tro at man kunne få brug for en af de store poser med vejsalt henne fra Brugsen. Der kommer mange resultater, og det kan være nødvendigt at vade igennem en del mere eller mindre suspekte for at nå frem til det af værdi. Se det som en måde at lære mere om emnet, vælg de ting, der ser reelle ud - husk, hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt, så er det nok ikke sandt - og tag dem så fra en ende af. Ud af alle de muligheder, der dukker op, skal der også nok være mindst en, der passer til dig. Hvis ikke, er forklaringen sikkert at så vild efter at tjene noget mere er du heller ikke.

Og så er vi ovre i det essentielle. Det kan lade sig gøre at tjene penge med internettet som medie, men det kræver en indsats. I visse tilfælde en ganske betydelig indsats. Det kan endda træffes at tage en rum tid, fra man yder indsatsen og til gevinsten kan mærkes.

Her skal nævnes tre områder, der kan hjælpe med at gøre livet sødere, enten som mange bække små eller måske med eksplosiv hast.

1. Spørgeskemaer/opinionsundersøgelser. I modsætning til, hvad man af og til kan fornemme i almindelig samtale med andre, er ens mening noget værd. Nogle gange er den endda penge værd. Der er masser af virksomheder, hvis hele formål er at tage pulsen på diverse befolkningsgrupper i forhold til forskellige ting, oftest produkter og oplevelser. De er faktisk så glade for din mening at de vil betale dig for den. Nogle giver dig points, som du kan spare op og bruge på forskellige ting. Nogle steder er du med i lodtrækning om gavekort til forskellige ting. Og ja, der er faktisk folk, der vinder de ting. Og nogle betaler kolde kontanter.

Jo flere steder, du er med, desto bedre. Vær forberedt på to ting: Den ene er at de vil vide en hel masse om dig - det her er ikke for den bly viol. Den anden ting er at hvis du registrerer dig mere end et sted, skal du sørge for at give samme oplysninger hvert sted. Du kan nemlig ikke vide, om de steder du registrerer dig, faktisk ejes af det samme selskab. Når du så som en del af deres betingelser har erklæret at alt, hvad du har oplyst er sandheden, risikerer du at de ikke gider have noget med dig at gøre. Så har du brugt en masse tid på ingentin.

2. Blogging. Enhver kan starte en blog, og der er mange steder, hvor man kan få lov at placere sådan en helt gratis. Du behøver ikke selv oprette et internetdomæne eller nørkle med en hjemmeside. Opret en blog hos en vært, sæt dig ind i, hvordan den virker, og pøs så ud med alt det, der betyder noget for dig. Forbløffende mange har oplevet betydelig berømmelse - og afledt indtægt - ved blogskrivning. Nogle er selvfølgelig blevet famøse, men det synes blot at have endnu bedre indtjeningspotentiale!

3. Fiverr o.lign.. Hvis du har et talent - og hvis du kigger på fiverr.com, vil du opdage at ALT er et talent - kan du udnytte det kommercielt. Kan du spille Marseillaisen på kridtpibe? Så skal der nok være nogen, der vil betale for at se dig gøre det. Det er jo nok en niche, men hvis du kan dreje det om til at tilfredsstille et behov for kunden - du kunne jo spille den melodi, de beder dig om, eller holde et skilt med deres produkts navn på, mens du spiller - så er du godt på vej.

Start med de tre, og lave så hend ad vejen nogle flere søgninger på emnet, og læg nogle flere ting på. Pludselig har du måske så meget at lave at du ikke har tid til dit fuldtidsjob!