Vi har i længere tid, spurgt vores besøgende på monsar.com om der bliver sparet op til pensionen og tallene viser at det gør 63 % af vores besøgende. 37 % gør ikke. Det vil med andre ord sige at næsten 2/3 sparer op til pensionen og med den antagelse at nogle af dem der har stemt, kan være så unge at en pensionsoparing stadig er for tidligt. Er man studerende og ikke påbegyndt på arbejdsmarkedet, giver det sig selv at man ikke har en igangværende pensionsoparing. 

Tallene sat i relief

Hvis man som 25 årig, begynder at spare op til sin pension, indsætter 2.500 kr. om måneden af sin løn, vil man kunne gå på pension som 67 årig og efterfølgende have ca.20.000 udbetalt om måneden inklusiv sin almindelige pension som man får af det offentlige. Dette er naturligvis cirka tal og kan have visse modifiktationer der skal tages højde for. Men tallene sætter tingene lidt i relief, i forhold til hvilket niveau man bør ligge på, hvis man vil leve godt som pensionist. 

Pensionsalderen kan også ændre sig mange gange, inden man bliver pensionist. Alt tyder jo på at den kommende generation må blive længere på arbejdsmarkedet end den generation der er der lige nu. Det handler om at antallet af folk der forlader arbejdsmarkedet er markant større end den andel der kommer til og så bliver der sat større krav til dem der er der i forvejen om at de skal blive noget længere. 

Forsikring som alternativ

Som ung på arbejdsmarkedet behøver pension ikke nødvendigvis at være det første, der bruges penge på. Det anbefales at man bruger penge på forsikringer der første par år indtil man stiger i løn og får råd til begge dele. Livsforsikring er en rigtig god idé, hvis man har lån sammen med kæresten og/eller forsikring mod erhvervsevnetab, så det er muligt at få yderligere indtægt udover førtidspension, hvis man ikke længere er i stand til at passe arbejde af en eller anden årsag. Det kan være et rigtig godt udgangspunkt at tage at der også bliver kigget på forsikringer, så man garderer sig mod de værst tænkelige situationer. 

Hvor skal der spares?

Som udganngspunkt ingen steder. Det er svært at rangordne disse fornuftige garderinger. Hvis ikke der er råd til det hele, så er det bedre at optage et forbrugslån, så man ikke går ned på de andre. Der kan for eksempel aldrig foretages udlæg i ens pensionsopsparing, uafhængig af ens øvrige økonomiske situation, så det er penge, man er garanteret, når man bliver pensionist. Et forbrugslån kan i en årrække gøre at der er balance i tingene, så man også er både forsikret og i gang med at spare op til sin alderdom. Det giver balance i økonomien.