Foruden ovenstående er der også problemer ud over vores egne landegrænser. Euro-samarbejdet er i svære problemer, og reelt set er det kun Tyskland, der holder euroen i live. Det vil have en stor negativ indflydelse på den danske makroøkonomi, hvis Euro-samarbejdet bryder sammen. Din privatøkonomi er derfor vigtigere end nogensinde. I denne artikel vil jeg forsøge at komme med inputs til en bedre privatøkonomi.

Slip af med gæld

Hvis du har gæld i form af dyre lån så få styr på dem med det samme. Lån til en høj årlig omkostningsprocent kan føles som bundløse huller, hvor det du indbetaler månedligt primært går til renter, gebyrer og kun en mindre del til afbetaling af hovedstolen. Jo hurtigere du får afviklet din gæld, desto færre omkostninger slipper du med. Det kan derfor være en god ide at opprioritere afbetalingen. Hvis du har flere forskellige lån, så lav en prioriteret liste, hvor hvert enkelt lån figurerer med beløb, månedligt afdrag og ÅOP. Prioritér og afvikl lånene i den rækkefølge, hvor du afdrager mest på det dyreste lån.

Alternativet til den prioriterede liste er, at du samler dine lån i et stort. Dette kan typisk give dig en lavere ÅOP, samtidigt med at du får bedre styr på din gæld. Nu er der kun et lån, der skal afvikles og ikke flere små.

Budgettér med faste og variable udgifter

Lav et budget over både dine faste og dine variable udgifter, så du har et bedre overblik over, hvor pengene forsvinder hen. De faste udgifter er eksempelvis husleje, telefonregning, forsikringer, vægtafgift, buskort mm. De variable er ting som kantinemad, impulskøb, caféture og fremdeles. Ofte er det kun de faste omkostninger, der er nødvendige, mens de variable blot er for fornøjelsens skyld. Se om du kan skære ned i denne kategori og bruge færre penge til forbrug. Gør det til en konkurrence, hvor du gør en sport ud af at spare penge på unødvendige ting, så får du hurtigt mere luft i økonomien.